Efter en skade kan man få varige helbredsmæssige følger også kaldet et varigt mén. Et varigt mén varer resten af livet. Jo mere alvorlig eller omfattende følgerne er efter en skade, jo højere er méngraden.
Méngraden defineres som 0-100 %. Jo højere méngrad, jo højere erstatning. Med vores ulykkesforsikring får du erstatning fra 5 % mén eller derover. Erstatningen beregnes ud fra forsikringssummen på policen. Får du fx en knæskade, der fører til et varigt mén på 5 %, vil du få udbetalt 5 % af din forsikringssum. Ved en forsikringssum på 1,5 mio. kr. vil erstatningen altså betyde, at du får 75.000 kr. udbetalt.
Méngraden kan først vurderes, når du er helt færdigbehandlet, og tilstanden ikke ændrer sig længere. Der går ofte op til et år efter ulykken, før det er muligt.
Vi vurderer méngraden ud fra oplysningerne i dine journaler, en funktionsattest (det er en test der vurderer din funktionalitet efter 1 år) eller en speciallægeerklæring. Méngraden fastsætter vi efter den vejledende méntabel fra Retsinformation.
Se méntabellen på Retsinformation.dk.