
Levende lys
Levende lys udgør en af det største årsager til brand i private hjem.
- Gå aldrig fra tændte stearinlys uden opsyn.
- Placer levende lys med god afstand til gardiner, vindueskarme og andre brandbare overflader.
- Overvej at bruge led-stearinlys som alternativ.
- Stil altid fyrfadslys på et brandsikkert underlag.
- Pas på bloklys i klynger, da de kan smelte sammen og kan skabe store stikflammer.
El-apparater
- Gå aldrig fra et tændt strygejern, glattejern, krøllejern m.v.
- Lad aldrig opladere ligge tildækket under dyner og puder i sengen.
Rygning
Ryg aldrig i sengen eller andre steder, hvor du kan falde i søvn. Rygning i sengen er en af de hyppigste årsager til brand i private hjem.

Køkkenartikler og hårde hvidevarer
- Sluk for komfuret og kogeplader, hvis du ikke er i nærheden. Også selvom du er ved at lave mad.
- Hvis der alligevel opstår brand i en gryde med olie eller fedt, så hæld aldrig vand på. Brug i stedet et låg, et brandtæppe eller andet slukningsudstyr, der ikke indeholder vand.
- Undgå at lade vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine køre, når du sover eller ikke er hjemme. Maskinerne udvikler stærk varme, som kan medføre kortslutning og brand.
Grill og have
- Hæld aldrig brandfarlige væsker som benzin og sprit på grillen.
- Brug kun ukrudtsbrænder, når planter og jord er fugtig, og sørg for, at der er vindstille. Hold desuden øje med gløder.
- Når du er færdig med at brænde ukrudt, husk at gå en runde efter 15 minutter og tjek at der ikke ligger gløder og ulmer.
- Lad være med at brænde direkte op af husmur og udehus

Yderligere råd
- Installer røgalarmer i dit hjem, og test dem regelmæssigt, for at sikre, at de fungerer korrekt.
- Opbevar brandfarlige materialer som lighter, tændstikker og kemikalier utilgængeligt for børn.
- Hold stik og ledninger i god stand og undgå overbelastning af stikkontakter
- Vær desuden forsigtig med at købe elektronik fra sider som Shein og Temu. Produkter herfra lever ofte ikke op til danske sikkerhedsstandarder og kan udgøre en betydelig brandfare.
- Overvej at have en brandslukker eller brandtæppe tilgængelig i dit hjem, så du hurtigt kan gribe ind, hvis en mindre brand opstår.
Har du den rette indboforsikring?
Udfyld vores formular og bliv ringet op af en rådgiver. Så undgår du lang ventetid på telefonen.