
Covers, panserglas og omslag
Et godt cover til din telefon eller tablet kan gøre en stor forskel og beskytte mod ridser, stød og slag. Vi anbefaler især covers af silikone, da de er både stødabsorberende og skridsikre, så din enhed ligger bedre i hånden og er bedre beskyttet mod, at du taber den.
Du kan også få silikonecovers til bl.a. dine AirPods og høretelefoner, så de holder længere og ikke bliver ridset i tasken eller lommen.
Derudover er det en god idé med et panserglas på skærmen, og et sleeve/omslag til din computer.

Håndtering
De fleste af os har prøvet at tabe vores telefon eller tablet – og det kan hurtigt resultere i ridser, skærmrevner eller endda en ødelagt telefon. For at minimere risikoen er det en god idé at opbevare din telefon eller tablet sikkert, når du er på farten. Det er en god idé at placere dine ting i en lomme i din jakke eller taske, der kan lukkes med lynlås, så de ikke glider ud, når du bevæger dig rundt.
Vær derudover opmærksom på, hvor du lægger dine enheder, og undgå at placere dem på stole, senge eller sofaer, hvor du (eller andre) ved at uheld kan komme til at sætte sig eller i værste fald træde på dem.
Desuden kan elektronik tage skade af strømsvingninger. Under tordenvejr kan lyn forårsage overspændinger, der i værste fald kan ødelægge dine enheder. For at beskytte dem bedst muligt anbefales det at trække stikket ud af computere, tv og andre elektroniske apparater. Du kan også overveje at få en autoriseret elinstallatør til at installere en overspændingsafleder i din eltavle.
Rengøring
Vi tænker måske ikke over det i hverdagen, men regelmæssig rengøring af vores elektroniske enheder er vigtig for at forhindre ophobning af støv og snavs. Over tid kan dette blokere ventilation, påvirke opladningsporte og i værste fald få enhederne til at holde op med at fungere optimalt.
Hvor ofte du bør rengøre dine enheder afhænger af, hvor meget du bruger dem. Vi anbefaler dog, at du mindst én gang om måneden forsigtigt rengør dine elektroniske enheder med egnede rengøringsmidler og værktøjer. Brug for eksempel en blød, fnugfri klud til skærme og et trykluftspray eller en tandstik til at fjerne støv fra små sprækker og porte.
Det er især vigtigt at holde ladestik og opladningsporte fri for snavs, da ophobet støv kan forhindre ordentlig forbindelse mellem enheden og opladeren. Sørg for regelmæssigt at fjerne støv og skidt omkring ladekablerne for at undgå opladningsproblemer.

Softwareopdateringer
Det er vigtigt at holde dine enheder opdaterede ved at installere softwareopdateringer, så snart de bliver tilgængelige.
Disse opdateringer indeholder ofte forbedringer, der gør dine enheder hurtigere og mere stabile. Derudover retter de sikkerhedshuller, som hackere kan udnytte, hvilket gør dine enheder mere sikre at bruge.
Egnede kabler og opladere
Brug kun de anbefalede kabler og opladere, der passer til dine enheder, da forkerte eller uoriginale kabler kan forårsage overophedning eller skade dine enheder.
Elektronik+ dækning
Hos os, kan du tilkøbe en elektronikdækning på din indboforsikring. Med vores dækning, slipper du for at købe enkeltstående forsikringer hver gang du køber en ny elektronisk enhed – med vores elektronikdæking er alle husstandens elektroniske enheder nemlig dækket, f.eks mobil, computer og TV, indtil de er 4 år gamle. Vi dækker både ved funktionsfejl, pixelfejl og ved pludselige skader.
Har du den rette indboforsikring?
Udfyld vores formular og bliv ringet op af en rådgiver. Så undgår du lang ventetid på telefonen.