
Med en indboforsikring hos FOMO er du dækket for tyveri og indbrud
Her finder du en række gode råd til, hvordan du bedst beskytter dit hjem og skaber en tryg hverdag for dig og din familie. Nederst i artiklen kan du desuden læse om, hvad du skal gøre, hvis du har været udsat for indbrud.
Nabohjælp
Et godt naboskab er en af de bedste måder at forebygge indbrud på.
Tilmeld dig Nabohjælp og lav en aftale med dine naboer om at holde øje med hinandens boliger både til hverdag og i ferier.
Din nabo kan hjælpe dig med følgende, så det ser ud som om, at nogen er hjemme:
- Tømme din postkasse
- Smide skrald i din skraldespand
- Parkere en bil i din indkørsel
- Slå græs omrkring din bolig
- Lave fodspor i sneen
- Ringe til dig, hvis der sker noget mistænkeligt
Hold også øje med nye ansigter i kvarteret, og vær gerne imødekommende over for dem.
Godt naboskab gør området mindre attrativt for indbrudstyve.

Beskyt Huset mod indbrud
Indbrudstyve foretrækker at arbejde uforstyrret. Derfor kan simple tiltag gøre dit hjem mindre indbydedende for dem at bryde ind i.
Sørg for en god belysning udenfor huset, f.eks lys med sensor, som øger chancen for, at tyven bliver opdaget af naboerne og forstyrret i sit arbejde.
Klip også hækken, så der er frit udsyn til din bolig fra vejen.
Derudover er det vigtigt at sikre, at dit hus er stærkt. Døre, vinduer og låse skal være svære at bryde op. Lås også haveredskaber inde i et skur, så tyven ikke kan bruge dem til at bryde ind.
Overvej også at investere i en tyverialarm som et ekstra sikkerhedstiltag.
Vær forsigtig med hvad du deler på sociale medier, når du er på ferie
Det kan være fristende at dele feriebilleder med venner og familie, men vær opmærksom på, hvem der kan se dine opslag. Sørg for, at din profil er indstillet til privat, så du kun deler opslag med dine venner.
Hvis alle, herunder også potentielle tyve, kan se hvad du lægger op, kan det være en god idé at vente med at dele din ferieoplevelse, indtil du er hjemme igen.
Hvis du har autosvar på din mail under ferien, bør du undlade at nævne, at du er væk hjemmefra. Skriv i stedet: “Jeg er ikke på kontoret”.

Signalér, at hjemmet ikke er forladt
Hvis dit hjem er helt ryddet op, kan det signalere at huset er efterladt.
Lad derfor nogle hverdagsting stå fremme, såsom kopper ved håndvasken, legetøj på gulvet eller bolde og vandslange i haven.
Har du haft indbrud?
Er du uheldig at have haft ubudne gæster i dit hjem, kan du anmelde skaden online her
Nedenfor finder du tre råd om, hvad du skal gøre, når skaden er sket.
- Anmeld straks indbrud og tyveri til politiet. Hvis det er sket i udlandet under rejse, skal du anmelde skaden til det lokale politi.
- Forsøg at begrænse skadens omfang. Det kan du f.eks. gøre ved at få afdækket det ødelagte vindue eller den ødelagte dør.
- Husk ikke at udbedre skaden eller fjerne beskadigede ting, før din forsikring har godkendt det, hvis din forsikring skal dække.
Kilder:
Det Kriminalpræventive Råd
Politi.dk
Har du den rette indboforsikring?
Udfyld vores formular og bliv ringet op af en rådgiver. Så undgår du lang ventetid på telefonen.