
Pak campingvognen rigtigt
Pas på med at overfylde campingvognen – vægten har stor betydning for både sikkerhed og lovlighed. Hold øje med campingvognens totalvægt, og vej gerne de større genstande, før du læsser dem.
Tunge ting skal altid placeres lavt og centralt, og helst lige foran akslen, for at sikre god balance. En korrekt vægtfordeling mindsker risikoen for slingrekørsel og giver en mere sikker kørsel på vejen.
Gennemgå bil og campingvogn før afgang
Start med at kontrollere dæktryk og dækmønster på alle hjul både på bil og campingvogn. Herefter bør du sikre dig, at alle lygter virker, og at el-tilslutningen mellem bil og campingvogn fungerer korrekt, så du undgår problemer med bremselys og blinklys undervejs.
Derudover skal de ekstra sidespejle, være godkendte og monteret korrekt, så du har det nødvendige udsyn langs hele vogntoget.
Planlæg pauser
Når du kører med campingvogn, kræver det ekstra koncentration – og du bliver hurtigere træt.
Husk derfor at holde hyppige pauser, spise fornuftigt og drikke rigeligt undervejs.
Planlæg turen i et roligt tempo og regn ikke med at køre mere end 8-10 timer om dagen.
Det giver en mere sikker, behagelig og stressfri rejse for alle.

Vær ekstra opmærksom ved overhalinger
Overhalinger kræver ekstra opmærksomhed, når du kører med campingvogn.
Det er nemlig her, mange mister kontrollen, fordi campingvognen kommer i slinger.
Det kan ske både, når du selv overhaler, eller når du bliver overhalet – især af store køretøjer som lastbiler og busser. Det kan føles som et pludseligt ryk i vognen og påvirke stabiliteten. Derfor er det vigtigt at holde godt fast i rattet, sætte farten lidt ned og være klar til at korrigere. Kør roligt og forudseende, så du kan reagere, hvis vognen kommer ud af kurs.
Har du den rette campingvognsforsikring?
Udfyld vores formular og bliv ringet op af en rådgiver. Sådan undgår du lang ventetid på telefonen.