Breaking: FOMO og Gjensidige indgår samarbejdsaftale. Læs mere her

breakingfomoxgjensidige

FOMO og Gjensidige indgår samarbejdsaftale

tekst

Vi kan med stor glæde og stolthed oplyse, at vi fremadrettet kan tilbyde flere medlemsfordele igennem vores nye samarbejdsaftale med Gjensidige. Dette er sket i forlængelse af en grundig undersøgelse af markedet. 

Uddrag fra pressemeddelelse: 

I FOMO arbejder vi hver dag med at sikre de bedste forsikringstilbud til vores medlemmer, og det har været vigtigt for os at få en stærk samarbejdspartner på forsikring. Sammen kan vi skabe endnu bedre medlemsfordele og et stærkere grundlag af tryghed for vores medlemmer. Gjensidige og FOMO er et rigtig godt match. Vi deler samme værdier nemlig fællesskab, loyalitet og tillid. Vi ser meget frem til samarbejdet,” siger Jens Guldfeldt, Adm. Dir., FOMO. 

“I Gjensidige er vi optaget af, at vores kunder får attraktive forsikringsløsninger, og jeg er sikker på, at medlemmerne hos FOMO vil opleve et forsikringsselskab, hvor kvalitet, kundeoplevelse og tillid er vigtige elementer,” supplerer Iason H. Johannessen, direktør for Privat i Danmark. 

Læs hele pressemeddelelsen i bunden af siden

Hvad betyder det for dig som medlem? 

Som I ved, har vi i mange år haft en samarbejdsaftale med Tryg. Dette har indtil nu været den eneste aftale, FOMO har haft, og derfor er langt de fleste af vores medlemmer også kunder i Tryg. Kundeforholdet hos Tryg fortsætter da også, hvis du ikke foretager dig andet. 

Vi er ikke bekendt med, hvorvidt der kommer vilkårsændringer fra Tryg, men det er vi helt sikre på, at Tryg nok skal orientere om i god tid. Ønsker du at læse mere om dine forsikringer og vilkår, kan du læse mere på Min Side:

Måtte du være interesseret i at høre nærmere om produkterne og mulighederne hos Gjensidige, kan du læse mere her:

Vi ser frem til samarbejdet med Gjensidige, og ønsker alle vores medlemmer en god sommer. 

Med venlig hilsen, 

Jens Guldfeldt 

Adm. Dir., FOMO

 

Pressemeddelelse 

Gjensidige og FOMO indgår aftale om salg af forsikringer til FOMOs 19.000 medlemmer 

FOMO kan fremadrettet tilbyde flere medlemsfordele igennem samarbejdsaftale med Gjensidige, mens Gjensidige samtidig styrker sin lokale tilstedeværelse på Fyn. Det nye partnerskab styrker Gjensidiges strategi om at vækste i privatmarkedet.  

Med aftalen styrker vi vores vækst på det danske privatmarked. Vores strategi er at vækste både i det direkte marked og via partnere, for på bedst mulig vis at være bredt repræsenteret på det danske landkort og på tværs af kundesegmenter. I dag har Gjensidiges privatkontorer i København og Århus, og med FOMO-samarbejdet bliver distributionen nu styrket på Fyn. FOMO er en solid forening med over 60 års historik, og med sit konstante fokus på at tilbyde kunderne lokal tilstedeværelse og god betjening har de imponerende vis opbygget en forsikringsportefølje op på over 200 mio. dkk. Det passet godt ind i vores strategi, hvorfor vi nu ser frem til at kunne tilbyde medlemmerne attraktive priser og dækninger hos Gjensidige,” siger Iason H. Johannessen, direktør for Privat i Danmark. 

For FOMO er partnerskabet med Gjensidige et vigtigt skridt på vejen, for at kunne tilbyde deres medlemmer et stærkt værditilbud på forsikring. 

Det handler om, at vi løbende skal udvikle vores forening og vores forretning. Vi har tillid til, at Gjensidige som samarbejdspartner kan styrke foreningen, så vi kan fortsætte den positive udvikling. Vi vil det bedste for vores medlemmer. Det er det vi er sat i verden for,” siger Jens Guldfeldt, Adm. Dir., FOMO. 

Iason H. Johannessen, direktør for Privat i Danmark, tilføjer: ”Med en aftale som denne ser vi i Gjensidige optimistisk på, at den høje vækst, som vi i dag ser på privatmarkedet, forsætter fremadrettet. I Gjensidige er vi optaget af, at vores kunder får attraktive forsikringsløsninger, og jeg er sikker på, at medlemmerne hos FOMO vil opleve et forsikringsselskab, hvor kvalitet, kundeoplevelse og tillid er vigtige elementer.” 

Adm. Dir i FOMO, Jens Guldfeldt ser nu frem til at kunne tilbyde sine medlemmer et endnu stærkere grundlag for tryghed.  

I FOMO arbejder vi hver dag med at sikre de bedste forsikringstilbud til vores medlemmer, og det har været vigtigt for os at få en stærk samarbejdspartner på forsikring. Sammen kan vi skabe endnu bedre medlemsfordele og et stærkere grundlag af tryghed for vores medlemmer. Gjensidige og FOMO er et rigtig godt match. Vi deler samme værdier nemlig fællesskab, loyalitet og tillid. Vi ser meget frem til samarbejdet.” 

 Pressekontakt

FOMO: Bestyrelsesformand, Henrik Dalegaard, telefon: 91 89 24 84 
Gjensidige: Kommunikationschef Trine Andrup, telefon 27 52 51 06 

 

FOMO er en lokal forsikringsforening på Fyn med knap 19.000 medlemmer, som blev stiftet i 1963 med det overordnede formål at skaffe forsikringer så nær kostpris som muligt og deraf også lave præmier. Foreningen har 26 ansatte med hovedkontor i Svendborg. FOMO har over de sidste 6-7 år vokset markant på Fyn og opbygget en forsikringsportefølje på over 200 mio. dkk 

Har du yderligere spørgsmål? 

Vores kontor er åbent for kunder fysisk i tidsrummet: 
Mandag – fredag fra kl. 10.00-15.00 
 
Odensevej 8A 
5700 Svendborg  

Telefontid: 
Mandag – torsdag fra kl. 9.00 - 16.00 
Fredag kl. 9.00 - 15.00. 

Tlf. 62 21 44 88 
 
E-mail: fomo@fomo.dk 

Har du brug for hjælp?

Vi står altid klar til at hjælpe

KONTAKT OS

FOMO er en forsikringsforening. Vi blev stiftet i 1963, med det formål, at etablere forsikringer så nær kostpris som muligt. Dengang kun for fynboere med bilforsikringer. I dag sælger vi alle former for privatforsikringer, stadig så nær kostpris som muligt. 
Hvordan kan vi gøre det? Det vigtigste er at vi er en forening. Dvs. vi skal ikke tjene på forsikringerne, men kun lige have dækket vores omkostninger til at drive foreningen – samt sikre at foreningen har et kapitalberedskab til uforudsete udgifter og til udvikling af foreningen - resten udbetales til medlemmerne af foreningen som er kunder med bilforsikring. 

FOMO har også løsninger til små og mellemstore virksomheder, der er hjemhørende på Fyn eller de tilhørende øer, og som har op til 9 ansatte.