parallaxhero0

Førerdækning

tekst

Førerdækning

Dækker hvis du - eller en anden fører af din bil - kommer til skade i et solo-uheld, hvor der ikke er andre biler involveret og hvor fører ikke kan få erstatning fra fx en anden ansvarsforsikring eller arbejdsskadeforsikring.

Forsikringen dækker følgerne efter en personskade på bilens fører, når den direkte skyldes et kørselsuheld med den forsikrede bil. Erstatningen beregnes efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

Hvis skaden skyldes en ansvarlig skadevolder eller er omfattet af en ansvarsforsikring, en arbejdsskadeforsikring eller en tilsvarende ordning, dækker forsikringen ikke. Dog dækker forsikringen med differencebeløb i de tilfælde, hvor

  • skaden sker i udlandet, og erstatning efter dette lands erstatningsregler opgøres til lavere erstatningsbeløb end efter Førerforsikringen. 

  • erstatning fra anden ansvarlig skadevolder nedsættes, fordi denne ikke hæfter fuldt ud på grund af skyldfordeling. Der ydes ikke erstatning for andre udgifter og tab end nævnt under ”Forsikringen dækker”.
Relaterede Forsikringer

Læs mere om vores bilforsikringer nedenfor:

Ny kunde? - beregn din pris - og gem tilbuddet

Er du eksisterende kunde i FOMO med andre forsikringer og ønsker du at købe en elbilforsikring eller ændre din nuværende elbilforsikring? Klik her

spacermedium0
contentboxes0

Hvad kan du få erstatning for?

Behandlingsudgifter

Hvis du har brug for behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor efter uheldet, skal du anmelde skaden til din ulykkesforsikring, som normalt dækker udgifter til behandling.

Har du ikke en ulykkesforsikring, kan vi i de fleste tilfælde hjælpe dig med at betale rimelige udgifter til fysioterapi eller kiropraktor. Vi betaler normalt behandlingsudgifter i en periode på op til 3 måneder. Du skal kontakte os, inden du begynder på eventuel behandling, så du kan få oplyst, om vi betaler. Offentlige ydelser og tilskud fra Sygeforsikringen ”Danmark” bliver fratrukket.

Medicinudgifter

Har du haft udgifter til medicin eller hjælpemidler som følge af uheldet, dækker vi dine rimelige udgifter. Vi har brug for regninger for disse udgifter. Offentlige ydelser og tilskud fra Sygeforsikringen ”Danmark” bliver fratrukket.

Transportudgifter

Vi betaler rimelig udgifter til transport til og fra behandlinger og undersøgelser. Ved kørsel i egen bil, betaler vi statens laveste kilometertakst.

Tandskade

Erstatningen udgør rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling, der ikke bliver betalt fra anden side, fx den offentlige sygesikring eller egen ulykkesforsikring.

Psykologisk krisehjælp

Er du Tryg Plus kunde, har du mulighed for at få gratis psykologisk krisehjælp. Du kan blot ringe på telefon 4420 3738. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os direkte.

Erstatning ved varigt mén

Det er et lægeligt skøn, der afgør størrelsen af det varige mén (méngraden). Méngraden angives i procent og skal være mindst 5 % for, at der kan udbetales godtgørelse. Méngraden fastsættes efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, når de endelige følger efter uheldet kan bestemmes.

Hvis skaden ikke er anført i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, fastsættes méngraden på grundlag af skadens medicinske art og omfang.

Erstatningen fastsættes altid uden hensyntagen til forsikredes erhverv og sociale situation. Erstatningen fastsættes til et kapitalbeløb, der ved en méngrad på 100% udgør 950.500 kr. (2022 indeks). Erstatningen nedsættes efter reglerne i Erstatningsansvarslovens § 4 stk. 2, hvis skadelidte var fyldt 40 år ved skadens indtræden.

Svie og Smerte erstatning

Godtgørelse for svie og smerte udgør 215 kr. (2022 indeks) for hver dag, du er sygemeldt. Godtgørelsen kan ikke overstige 83.000 kr. i 2022.

 

Erstatning ved erhvervsevnetab

Hvis uheldet betyder, at der mistes mindst 15 % af evnen til at erhverve indtægt ved arbejde, kan der udbetales erstatning for tab af erhvervsevne.

Erstatningens størrelse afhænger af lønnen forud for uheldet, alder på uheldstidspunktet og størrelsen af erhvervsevnetabet. Erstatningen fastsættes til et engangsbeløb svarende til årsløn x 10 x erhvervsevnetabsprocent.

Erstatningen nedsættes efter reglerne i Erstatningsansvarslovens § 9, hvis føreren var fyldt 30 år ved skadens indtræden. Der kan også udbetales erstatning til personer, der ikke har nogen egentlig indtægt. For hjemmearbejdende og studerende bliver erstatningen fastsat ud fra et skøn over den økonomiske værdi af deres arbejdskraft på det tidspunkt, hvor de kom til skade.

Erstatning ved erhvervsevnetab kan højst udgøre 9.978.000 kr. (2022 indeks).

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis der efter uheldet er et dokumenteret indtægtstab, udbetales erstatning fra den dag, skaden skete, og indtil du igen kan begynde at arbejde. Hvis uheldet har medført et varigt erhvervsevnetab, betales erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt at skønne over den fremtidige erhvervsevne. Erstatningen bliver beskattet som personlig indkomst.

Forsørgertabserstatning

Hvis du har mistet en forsørger som følge af uheldet, har du ret til forsørgertabserstatning.

Erstatningen bliver beregnet ud fra den afdødes lønindtægt i de sidste 12 måneder før uheldet, og udgør 30% af erstatningen ved fuldstændig tab af erhvervsevne (årsløn x 10 x 100).

Erstatningen bliver nedsat med 1% for hvert år afdøde var ældre end 29 år på skadestidspunktet. Erstatningen nedsættes yderligere med 2% for hvert år afdøde var ældre end 54 år. Erstatningen nedsættes ikke yderligere efter det fyldte 70. år.

Hvis afdøde efterlader sig børn, vil erstatningen blive beregnet som summen af de børnebidrag, som afdøde på uheldstidspunktet kunne være blevet pålagt at betale frem til børnenes 18 års fødselsdag. Beregningen sker på baggrund af familieretsdirektoratets retningslinjer, og tager udgangspunkt i det normale månedlige børnebidrag og afdødes indtægt.

Der skal ikke betales skat af denne forsørgertabserstatningen.

Genoptagelse

En afsluttet sag om varigt mén eller erhvervsevnetab kan genoptages efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 11.

spacersmall0

Har du brug for hjælp?

Vi står altid klar til at hjælpe

KONTAKT OS

FOMO er en forsikringsforening. Vi blev stiftet i 1963, med det formål, at etablere forsikringer så nær kostpris som muligt. Dengang kun for fynboere med bilforsikringer. I dag sælger vi alle former for privatforsikringer, stadig så nær kostpris som muligt. 
Hvordan kan vi gøre det? Det vigtigste er at vi er en forening. Dvs. vi skal ikke tjene på forsikringerne, men kun lige have dækket vores omkostninger til at drive foreningen – samt sikre at foreningen har et kapitalberedskab til uforudsete udgifter og til udvikling af foreningen - resten udbetales til medlemmerne af foreningen som er kunder med bilforsikring. 

FOMO har også løsninger til små og mellemstore virksomheder, der er hjemhørende på Fyn eller de tilhørende øer, og som har op til 9 ansatte.